Danmark

Nordjylland  |  Midtjylland  |  Syddanmark  |  Hovedstaden  |  Sjælland  | 

Søg blandt 3988 aktiviteter

 
   

Demens - de pårørendes sygdom!

Demens – de pårørendes sygdom.
Foredraget afholdes i mødelokalet i Vestjysk Bank, Grønlandsvej 1, stuen (under Horsens Sundhedshus). Der er indgang fra facaden ud mod Billka.
Foredraget er støttet af "Familien Hede Nielsens fond".
Der vil være en pause, hvor man kan købe et glas vin eller en kildevand. Og der er god tid til spørgsmål efter foredraget.
Demens er de pårørendes sygdom. Det opdagede Henriette Ghorbani, da hendes mor Linda begyndte en 15 år lang vej ind i glemslen.
I 2003 bliver Linda diagnosticeret med Alzheimers. Hun er kun 59 år. Diagnosen bekræfter det, familien allerede ved: Linda fortæller oftere og oftere den samme historie flere gange i træk. Der var dengang, hun blev væk på Storebæltsfærgen. Og så var der Henriettes morfar, der også havde hukommelsesproblemer ....
Over de næste år forsvinder Linda for sine omgivelser. Måneder og år med demenssygdommen tæt inde på livet er opslidende og tunge. Magtesløsheden tynger. Relationen mellem mor og datter skifter karakter: Hvem passer på hvem? Hvordan accepterer man, at ens livsglade aktive mor skifter temperament og personlighed? At hun forsvinder bid for bid? Og hvad gør man, når de forbudte tanker melder sig, og man pludselig ønsker sin egen mor død?
Henriette Ghorbani fortæller om sit liv som pårørende til sin nu afdøde demente mor og sine oplevelser og erfaringer i forbindelse med sin mors mangeårige sygdomsforløb. Fortællingen rummer sorg, glæde og angst. Henriette Ghorbani kommer med bud på, hvordan man som voksent barn til en dement forælder kan komme igennem sygdomsforløbet, og hvordan man som pårørende passer godt på sig selv  Henriette Ghorbani kommer med opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdet og kontakten med det socialfaglige sundhedspersonale.
Henriette har i 2017 skrevet erindringsbogen ”Når mor har demens”, om demensens indtog i sin families liv. Der findes flere romaner og noveller, der fortæller om sygdommen og om, hvordan den påvirker både den enkelte og familien, men Henriettes bog er den første, som er skrevet af et voksent barn af en dement.
Foredraget afholdes i samarbejde med Horsens Svane Apotek.
Demensteamet i Horsens kommune deltager ved arrangementet, og vil svare på evt. spørgsmål om tilbuddene i Horsens kommune.
Holdnummer:
17995
Kursusudbyder:
Sundhedsteamet Kurser og Projekter
Første mødegang:
31. oktober 2017 18:30
vestjysk BANK - Horsens Sundhedshus

Horsens Sundhedshus
Status:
Ledige pladser
Underviser:
Henriette Ghorbani
Pris:
Foredrag  kr. 50,00
StartSlutLektionerLokation
31-10-2017 18:3031-10-2017 20:453,00vestjysk BANK - Horsens Sundhedshus
Tilsvarende kurser:
 08-11-2017 Psykisk Førstehjælp
 01-07-2018 Landart - for hele familien
 12-08-2018 Landart - for hele familien
 09-11-2017 Er du fanget i Lykkefælden?
 20-02-2018 Unge Kvinder og Stress
 18-09-2017 Rygskolen - med fokus på smert
 22-01-2018 Rygskolen - med fokus på smert
 27-02-2018 Parforhold nr. 2 - dig, og mig
 28-08-2017 Bassintræning - hensyntagende
 20-09-2017 GravidYOGA
DoCAS Systems - info@findkurser.dk