Danmark

Nordjylland  |  Midtjylland  |  Syddanmark  |  Hovedstaden  |  Sjælland  | 

Søg blandt 3203 aktiviteter

 
   

Glaspigen ? Skrøbelig, Skærende, Skør

GLASPIGEN!
HUN GØR DET BARE FOR AT FÅ OPMÆRKSOMHED.
Noget om borderline ”set indefra”.
Arrangementet er et samarbejde mellem "Bedre Psykiatri, Landsforening for pårørende" og Sundhedsteamet.
Karin Dyhr´s foredrag handler om et liv med incest og borderline og vejen frem til helbredelse. Om selvskadende adfærd og symptomer som kommunikation, og om sine erfaringer med at komme tilbage til et nyt liv som rask og forsoning med fortiden.
Karin Dyhrs foredrag er baseret på hendes personlige historie ud fra ‘Glaspigen’, med beskrivelse af familiestrukturen, opvæksten, de psykiske skader / symptomer, nogle af erfaringerne med det psykiatriske system, terapien og hendes liv i dag.
Borderline Personlighedsforstyrrelse (EUP) er en lidelse, som ikke bare giver stor lidelse til borderlineren selv, men også sætter pårørende, venner og ansatte i psykiatrien i en tilstand af magtesløshed og måske endda irritation. "Mon ikke, hun i virkeligheden gør det for at få opmærksomhed?", tænker rigtig mange, når borderlineren igen har skåret sig eller sidder og dunker hovedet ind i væggen. "Hvorfor kan hun så meget det ene øjeblik og ingenting det næste?" er et andet spørgsmål, som tit dukker op. Rigtig tit er ingen klar over, at der bag denne adfærd kan ligge traumer, som ikke er bearbejdede og som der end ikke er sat ord på. Og ingen spørger, så tilstanden varer ved...
Karin Dyhr udviklede sit 'stumme sprog' som en reaktion på sin fars gentagne seksuelle overgreb - et 'sprog', som fortrinsvis bestod i, at hun skar sig på armene og kroppen. Opmærksomhed fik hun, men mest i form af væmmelse og irritation. Først, da hendes kontaktperson på psykiatrisk hospital fik hende til at sætte ord på incesten, aftog den selvskadende adfærd langsomt.
Ved foredraget vil Karin Dyhr fortælle sin historie og snakke om nogle af de typiske borderline-symptomer (dissociation, selvskade), som de opleves indefra - som mestringsstrategier, som patientens Stumme Sprog.
Der er god tid til spørgsmål og debat.
Emnet vil for mange være et interessant og forhåbentligt nyttigt input i arbejdet med og omkring bordelinere. Karin har skrevet flere bøger, som med fordel kan læses af både studerende, fagpersoner, mennesker med en borderline-personlighedsforstyrrelse, deres pårørende og andre:
Karin Dyhr & Marianne Holmen: Glaspigen
Karin Dyhr: Bag om Borderline
Bøgerne vil kunne købes til særpris på dagen.
Se i øvrigt www.karindyhr.dk
Holdnummer:
18986
Kursusudbyder:
Sundhedsteamet Kurser og Projekter
Første mødegang:
20. september 2018 18:30
vestjysk BANK - Horsens Sundhedshus

Horsens Sundhedshus
Status:
Ledige pladser
Underviser:
Karin Dyhr
Pris:
Foredrag  kr. 120,00
StartSlutLektionerLokation
20-09-2018 18:3020-09-2018 21:304,00vestjysk BANK - Horsens Sundhedshus
Tilsvarende kurser:
 26-04-2018 Keramik til hus og have
 16-01-2019 Psykisk Førstehjælp til unge
 05-03-2019 Lavt stofskifte - hvad kan jeg
 08-10-2018 Musik og dannelse - Kunsten at
 24-09-2018 Studietur til Bruxelles 2018
 27-02-2019 Psykisk Førstehjælp
 02-10-2018 Knogleskørhed - vejledning og
 13-09-2018 Torsdagsgrafik
 03-11-2018 Stilheds retreat
 07-08-2018 Aquaform for gravide
DoCAS Systems - info@findkurser.dk