Findkurser.dk

Tuschtegning og akvarel

Tuschtegning og akvarel - en god teknik at kende, hvis du vil begive dig ud med en skitseblok, men kan også bruges i andre sammenhænge.
Målet med dette korte kursusforløb er at give dig lyst til at kombinere det at tegne med tusch med at male med akvarel.
Det er en ganske anden udfordring end at skitsere med blyant, før man maler med akvarel.
Tuschtegningen suppleres med akvarel, og vi vil naturligvis også bruge den nødvendige tid til at du får styr på at male akvarel.
Når man har et motiv, som skal gengives på papiret, er der forskellige teknikker, man kan bruge.
Vi bruger stregtegning med tusch og akvarel med variation i farver fra lys til mørkt til at give indtryk af det tredimensionale. Du bliver introduceret til forskellige stregtyper til at beskrive motivet. Det betyder f.eks. at få runde former til at se runde ud og at bruge lys og skygge til at beskrive former. Vi vil også komme lidt ind på, hvad komposition og perspektiv betyder for motivet.

Medbring dit akvarelmalergrej, og hvad du har, og så drøfter vi, hvad du i øvrigt har brug for. Jeg har vandfaste tuschpenne og godt papir til butikspris.

Materialeliste tilsendes inden kursusstart.

Kursusmødetiden er fredag 18.00 til 21.00 og lørdag 10.00 til 15.30. Husk madpakke til frokostpausen lørdag.

Luk »
Holdnummer: 202141
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Fredensborg Aftenskole
Første mødegang: 21-08-2020 18:00
Underviser: Lena Becker
Priser:
Almen DKK kr. 395,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
21-08-2020 18:00 21-08-2020 21:00 4,00 Mødelokalet i kælderen - Fredensborg Gl. Biograf
22-08-2020 10:00 22-08-2020 15:30 6,00 Mødelokalet i kælderen - Fredensborg Gl. Biograf
Underviser: Lena Becker

Jernbanegade 4,

3480

Fredensborg

Mødelokalet i kælderen - Fredensborg Gl. Biograf

Fredensborg Gl. Biograf