Findkurser.dk

Skovbad - Shinrin-yoku

Skovbad er en ældgammel japansk tradition der har været praktiseret i århundreder Og med god grund. Forskningen tyder nemlig på, at ophold i skoven f.eks. kan – og hold nu fast – sænke blodtrykket, nedbringe stress, styrke immunforsvaret, gavne hjerte-kar-systemet og stofskiftet, få blodsukkeret til at falde, forbedre koncentration og hukommelse, lette depression, øge smertetærsklen, give bedre søvn og mere energi.

Naturens indflydelse på vores mentale sundhed bliver stadig mere veldokumenteret. På kurset får du tips og tricks til, hvordan du kan bruge denne viden i din hverdag.
Vi går en lille tur, hvor vi retter sanserne mod naturen. Sanseøvelser skaber nærvær, og du vil mærke, hvordan kroppen slapper af og tankerne falder til ro. Undervejs vil der være en lille natur-opgave, der får dig til at reflekterer over din dagligdag. Mellem øvelserne fortæller vi lidt om, hvorfor naturen fremmer vores mentale sundhed.  Ved afslutningen får du en beskrivelse af øvelserne, så du er klar til at drage ud i naturen på egen hånd.
Praktiske oplysninger: Medbring tøj, der passer til vejret og noget at drikke Mødested er den Røde Port ved Klampenborg Station.

Undervisere Annette og Helene. De mødte hinanden i en løbeklub, hvor de hurtigt fandt ud af, at de begge brugte naturen, når de trængte til fred i krop og sjæl. For sjov prøvede de, om de kunne kombinere løb med de sanseøvelser, dee begge benyttede. Så de satte tempoet helt ned og rettede opmærksomheden udad, og inden længe fornemmede de vinden mod huden, duften af fyrretræer og solsorten, der sang. Den tur gav en helt speciel ro i kroppen, så det har de gjort mange, mange gange siden. i 2020 startede de med at holde kurser, så andre også kan få samme oplevelse – dog uden at løbe. På kurserne inddrager de også deres viden om naturen, landart og sundhedsfremme. Annette er uddannet lærer og mindfulness instruktør mens Helene er uddannet biolog og master i sundhedsfremme

Luk »
Holdnummer: 3601
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Kulturskolen cfl
Første mødegang: 24-06-2021 17:30
Underviser: Annette Snitkjær og Helene Kemp
Priser:
Voksne DKK kr. 95,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
24-06-2021 17:30 24-06-2021 20:30 3,00
Underviser: Annette Snitkjær og Helene Kemp

,