Findkurser.dk

"Vis mig din elefant – om den gode, men svære kommunikation":

At kommunikere” betyder ’at gøre noget fælles’. I dag anvender vi udtrykket først og fremmest til at beskrive, hvordan en person delagtiggør en anden person i sine tanker, holdninger, følelser, oplevelser og erfaringer. Denne brug af ordet kræver, at der findes en afsender, en modtager og et kommunikationsmiddel. Dette kommunikationsmiddel har traditionelt været det talte sprog, men samtidig har mennesket altid brugt gestik, mimik og andre former for supplerende kommunikationsmidler. Kommunikationen er en vej ud af den enes verdensopfattelse, og ind i den andens verdensopfattelse. Den er derfor forudsætningen både for fællesskab og for forståelse. I kommunikationen med hinanden har vi alle et ”filter”, som tolker og oversætter den kommunikation, vi møder. Filteret er baseret på, hvem vi er, hvor vi kommer fra, opdragelse, religion, kultur etc. Og det er, hvordan vi forstår, og hvordan vi bruger vores filter, der gør om vi oplever en kommunikation som god eller dårlig. ”Vis mig…..” er et dialogbaseret foredrag om kommunikation, feedback og respons: Hvorfor er det lettere at kommunikere med nogle mennesker, end andre? Hvorfor bryder kommunikation af og til sammen? Hvad sker der, når vi føler at ”de andre forstår mig ikke”? Og hvordan kan vi ved at være opmærksomme på vores filtre og på de forskellige virkemidler, der påvirker vores kommunikation med andre? Hvordan kan vi aktivt styre vores forståelse af, hvorfor vores samtalepartnere kommunikerer og reagerer, som de gør? I løbet af foredraget vil jeg inddrage viden om forskellige personlighedstyper, og hvordan kommunikationen udgår forskelligt, afhængigt af hvilken persontype, man er. Her vil jeg også inkludere introduktion til forskellige persontype-profil-redskaber, som kan være gavnlige for forståelsen af egen og andres personprofil. 

Foredragsholder David Ervolder

 

  • 50 år, med +25 år i det private erhvervsliv, primært inden for HR, ledelse, organisation, undervisning, salg og markedsføring.  
  • Har igennem min karriere arbejdet med bl.a. rekruttering, personvurdering, kommunikation (mundtlig og skriftlig), ledelse, organisation, teams og samarbejde, undervisning, kursusplanlægning, trivsel og stress, karriereafklaring og kompetenceudvikling, foredrag og personlig fremtræden.
  • Bor i Kongens Lyngby med min sammenbragte familie, bestående af to drenge (mine) og to piger (min kones) og en hund, i alderen 16+13+15+18+1,5 (det er hunden) i Kongens Lyngby.

 

Luk »
Holdnummer: 123
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Kulturskolen cfl
Første mødegang: 20-06-2020 10:00
Underviser:
Priser:
Voksne DKK kr. 495,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
20-06-2020 10:00 20-06-2020 15:00 5,00
Underviser:

,