Findkurser.dk

Forfatterspirer workshop - skriveværksted

Skriveværksted for børn og unge med prisbelønnet forfatter

Hvordan skruer man en god fortælling sammen? Måske startede det hele med, at Ida-Marie Rendtorff som treårig drak blæk. I alt fald har hun skrevet historier så længe, hun kan huske. Det er blevet til fyrre romaner og to forfatterpriser. Flere af bøgerne er oversat - bl.a. den klimaaktuelle trilogi Kloden under vand og fantasyserien Dalia Dragehvisker.

Mød forfatter Ida-Marie Rendtorff og opfind verdner og personer, som endnu ingen kender. Måske har du skrevet en masse i forvejen, måske er du lige er begyndt. Det vigtigste er, at du har mod på at kaste dig ud i det.Få tjek på, hvordan du bygger en god tekst op med plot, personer og et miljø, som man kan lugte og føle, når man læser. Udgangspunktet kan være en titel, en genstand, et billede, en avisoverskrift eller en tur ud i sommervejret. Selvom en idé tager afsæt i den virkelige verden, kan teksten sagtens ende som fantasy, sci-fi eller gys. Du kommer til at skrive en masse og få respons på dine tekster. Og du vil møde andre, der også elsker at skrive. Kom til 4 hyggelige og intense tirsdage med te, kiks & skriverier .

Underviser: Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med ungdomsromanen Strømsvigt, som hun fik en forfatterpris for. Siden er det blevet til en lang række børne- og ungdomsbøger. Realisme, fantasy, dark future - senest fantasyserierne Stemmetyven og Isens hjerte. Desuden har hun skrevet TV-serier, og i 2019 udkom Pioner, Det tredje øje på Mofibo – en lydfortælling i ti afsnit om en verden ramt af epidemier.

Aldersgruppe: 12-16 år

Praktiske oplysninger: Tag gerne tablet/computer med. Husk jakke, hvis vi skal ud og finde inspiration.

 

Luk »
Holdnummer: 8051
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Kulturskolen cfl
Første mødegang: 25-08-2020 16:30
Underviser: Ida-marie Rendtorff
Priser:
Voksne DKK kr. 675,00
Børn og unge under 18 år DKK kr. 675,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
25-08-2020 16:30 25-08-2020 18:30 2,00 Lille mødelokale - Espergærde Bibliotek
01-09-2020 16:30 01-09-2020 18:30 2,00 Lille mødelokale - Espergærde Bibliotek
08-09-2020 16:30 08-09-2020 18:30 2,00 Lille mødelokale - Espergærde Bibliotek
15-09-2020 16:30 15-09-2020 18:30 2,00 Lille mødelokale - Espergærde Bibliotek
Underviser: Ida-marie Rendtorff

Kløvermarken 12,

3060

Espergærde

Lille mødelokale - Espergærde Bibliotek

Espergærde Bibliotek