Små børn elsker at bruge og mærke deres krop. På dette hold tumles der nemlig på livet løs. Forældre er aktivt med. Vi udvikler sanser med blid masage og berøring. På holdet får I viden om barnets motoriske udvikling og en masse øvelser og lege, som stimulerer barnets sanser og motorik. Det er en fantastisk måde at være sammen med jeres baby, og du får inspiration til at tumle og lave motorik med dit barn efterfølgende. Her er plads til grin, gråd og amning.
Holdet tilpasses efter deltagerne og er tilrettelagt efter babyernes udviklingstrin. Dette hold er for babyer fra ca. 7 - 15 mdr.
Underviser Eva Kovacevic er 38, bor i Humlebæk og selv mor til 2 små. Hun er uddannet pædagog og leder. Har de sidste år drevet egen virksomhed som arbejder med gravide/babyer. Gravidstræning, gravidmassage, fødselsforberedelse, efterfødselstræning, samtaler, ammevejledning, træning med babyer, tumle/motorikhold for små. Derudover har hun arbejdet som instruktør i Fitnessworld i forskellig grene.