Findkurser.dk

Tag med ud og find spiselige ting i naturen

 
Smagsoplevelser i den danske natur
Tag med på vandretur i nogle af de grønne åndehuller omkring København og bliv klogere på hvilke smagsoplevelser, der venter i den danske natur. Du vil kunne se frem til nogle afstressende og lærerige ture i det grønne, hvor vi lærer at finde spiselige urter og bær. Samtidig krydres turene med anekdoter og fortællinger fra de områder, vi besøger. Vi slutter kurset af med at lave brød over bål. Alle er velkomne.
Dag 1: Bagsværd Sø
Dag 2: Amager Fælled
Dag 3: Vestamager Naturcenter

Dag 1: Naturvandring ved Bagsværd sø
Her vil jeg præsentere mine kursister for, hvilke store smagsoplevelser man kan få i den danske natur. Og da jeg er opvokset netop her og har haft både min barndom og tidlige ungdom her, vil jeg fortælle historier om området og krydre det med lidt anekdoter fra mit liv.
Dag 2: Naturvandring ved Amagerfælled, Bella Center
Her vil jeg fortælle om vigtigheden af at have åndehuller i byen, hvor man kan finde ro fra det hektiske byliv, og eksempler på hvordan man igennem tiden har skabt sammenhæng mellem naturen og bylivet. Vi vil smage på planter og bær, og jeg vil også fortælle om det helt unikke dyreliv på Amager Fælled.
Dag 3: Naturvandring og bålmad ved Amager Fælled, Vestamager Naturcenter
Her vil vi besøge Vestamager Naturcenter, hvor jeg vil introducere til bålmad. Vi skal lave urtefladbrød over bål med urter, vi har samlet den foregående onsdag. Her vil jeg også komme ind på, hvordan man med få midler kan skabe store kulinariske oplevelser ud af de spiselige ingredienser, vi kan finde i naturen. Afslutningsvis vil vi evaluere forløbet, og jeg vil dele nogle opskrifter, så man kan forsætte derhjemme, hvis man har mod på det.

* Husk madpakke og tøj til dagens vejr.

Om underviseren:
Anders Krieger er uddannet kok og arbejder til daglig som kok i Meyer. Han elsker at opholde sig i naturen og bruge de urter, bær og svampe, som han finder til sin madlavning. Hans passion for at bruge naturen stammer tilbage fra hans barndom, hvor både hans forældre og bedsteforældre lærte ham en masse om den spiselige, danske natur. Det er kombinationen af hans kokkebaggrund, en naturlig nysgerrighed og hans personlige kendskab til naturområderne i kurset, der danner baggrund for de tre naturvandringer.

Luk »
Holdnummer: 20221
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Aftenskolen i Fountain House
Første mødegang: 01-07-2020 10:00
Underviser: Anders Krieger
Priser:
Handicap DKK kr. 375,00
PEA (Handicap) - KBH DKK kr. 300,00
PEA (Handicap) - Andre Kommuner DKK kr. 375,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
01-07-2020 10:00 01-07-2020 15:00 7,00
08-07-2020 10:00 08-07-2020 15:00 7,00
15-07-2020 10:00 15-07-2020 15:00 7,00
Underviser: Anders Krieger

,