Findkurser.dk

Flergangsfødende

Til dig, der skal være mor igen 

  • Du bliver forberedt til den kommende fødsel og den udvidede familie
  • Du har mulighed for at tage din fødselspartner med en undervisningsgang - den 26.06.2019

Vælg gerne et kursus, der slutter ca. 14 dage før forventet termin.

Læs mere

8 undervisningsgange
I løbet af 8 undervisningsgange, heraf 1 med din fødselspartner, bliver du forberedt til den kommende fødsel og det at blive en mere i familien.

Bevidsthed og styrke
Den gravide krop er udgangspunkt, når vi hver gang laver øvelser, der styrker, bevidstgør, fremmer kredsløbet og aflaster.

Forberedelse til fødslen – ud fra dine erfaringer
Vi arbejder med bevidsthed omkring åndedrættet. Hvordan du med kroppen kan understøtte veerne. Hvad der kan lindre undervejs i fødslen, både mens veerne er der og i pauserne mellem. Og hvordan du bedst muligt holder gang i de gode fødselshormoner.

Pressemåder og forskellige fødestillinger er vi også omkring.

Alt sammen med den vinkel, at du har født før – også selvom det er med kejsersnit – og at ikke to fødsler ligner hinanden.

Dine erfaringer fra tidligere fødsel bliver inddraget undervejs. Suppleret med viden om, hvad der kan være anderledes, når det ikke er første gang, du føder.

Fælles te
Hvis du har gået på apa før, ved du, at vi har et begreb, vi kalder ”teen”. Det dækker over, at vi i slutningen af hver undervisningsgang sætter os sammen og taler om forskelligt i relation til graviditeten, den kommende fødsel og tiden efter.

På dette kursus drejer samtalerne sig især om at blive en mere i familien. Det første møde med den lille, den første tid i familien efter fødslen. Forventede reaktioner hos store søskende, og dine følelser efter at være blevet mor igen.

En undervisningsgang kan se sådan ud:

  • let opvarmning
  • bevægelse og stræk af muskler og led
  • kredsløbsøvelser
  • bevidsthed om bækkenbunden og dens funktion
  • bevidst arbejde med åndedræt
  • afprøvning af ve- og hvilestillinger
  • afspænding
  • samtale med te og let spisning

Fælles undervisningsgang med din fødselspartner
På fællesgangen prøver du og din fødselspartner, hvad der kan støtte, lindre, berolige og stimulere undervejs i fødslen. Vi taler om at få taget hånd om den/de store, når fødslen går i gang. Og om at blive en mere i familien, hvad det betyder for relationerne og dynamikken.

Kursus efter fødslen
Ca. 6 uger efter kurset slutter, begynder et efterfødselskursus for jer, der ønsker at fortsætte.

Spørg din underviser om kursusstart og tilmelding.

 

Luk »
Holdnummer: 29911
Status: Kurset er overtegnet, tilmeld dig venligst ventelisten
Kursusudbyder: apa
Første mødegang: 22-05-2019 16:00
Underviser: Else Buhl
Priser:
Almen DKK kr. 1.570,00
SU modtagere/lærlinge med bopæl i Frb./Kbh DKK kr. 1.435,00
A-ledige med bopæl i Frb./Kbh. Kommune DKK kr. 1.435,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
22-05-2019 16:00 22-05-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
29-05-2019 16:00 29-05-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
12-06-2019 16:00 12-06-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
19-06-2019 16:00 19-06-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
26-06-2019 16:00 26-06-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
03-07-2019 16:00 03-07-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
07-08-2019 16:00 07-08-2019 18:25 3,25 Lokale 1 - apa
Underviser: Else Buhl

Borgervænget 7 A,

2100

København Ø

Lokale 1 - apa

apa