På dette hold lærer vi engelsk på et basalt niveau, både i skrift og tale. Vi laver forskellige øvelser, for at opbygge et ordforråd. Vi læser nemmere tekster for at øve udtale, og vi taler sammen om vores interesser, for at øve os i at kommunikere på et andet sprog. Elevernes ønsker til undervisningen inddrages meget gerne.
Lille Skole for Voksne tilbyder undervisning og samvær for mennesker med psykiske, sociale og eksistentielle problemer, der har brug for at gå på små hold og være i trygge rammer.