Vi tilbyder dig individuel undervisning i IT, og her kan du starte både som helt nybegynder og som øvet. Undervisningen tilrettelægges efter, hvad du ønsker, og vi underviser i lidt af hvert. Har du brug for at lære, hvordan du kan bruge internettet til fx. at gå i banken, købe ting, se din hjemmeside, at oprette en mail eller få dine egne fotos ind og behandle dem på PC, tablet eller smartphone. Også lettere grafisk materiale som præsentationer, logo, dit eget brevhoved mv. er en mulighed. Du er velkommen til at komme med andre ønsker. Hyggelig atmosfære og tid til den enkelte.
Lille Skole for Voksne tilbyder undervisning og samvær for mennesker med psykiske, sociale og eksistentielle problemer, der har brug for at gå på små hold og være i trygge rammer.