Findkurser.dk

Workshop i elektronisk live optræden og teknik i ableton + koncert med Hunbjørn

Max 5 deltagere

NB! Kurset henvender sig til kvinder, ikke-binære og transpersoner

Kom til workshop og koncert med pladeaktuelle Hunbjørn på Rytmisk Center

Savner du inspiration og teknisk viden om, hvordan du kan udvikle dine elektroniske musikproduktioner til en live performance, så kom med på vores endagskursus og se med over skulderen på musiker og performer Hunbjørn samt Beats By Girlz underviser og kunstner ANNÆLIX.

Kurset forudsætter at du har lettere kendskab til musikproduktion og ableton. Vi tager udgangspunkt i Ableton Live i sammenspil med andre opsætninger.

Efter workshoppen er der gratis koncert med Hunbjørn

Hunbjørn:

HunBjørns univers er på en og samme tid både råt og sårbart. Iørefaldende electro pop, båret af drømmende bølger af synths, vokaler sat i en setting af stramme bas-tromme–parløb. Det er klangen af eftertænksomhed og den gode melodi –  tilsat smuk forvrængning.

HunBjørn er en stærk liveperformer, der inviterer indenfor med stor ærlighed og åbenhed.  En kontant levering af historier på en naturlig og utvungen måde, en direkte levering af melodier med stort overskud.

I 2018 udkom udgav hun debut EP’en”In Vacuo” som var produceret i fællesskab med Brian Batz (Sleep Party People). In Vacuo modtog flere flotte anmeldelser heriblandt 4 stjerner fra Gaffa med ordene:

”HunBjørn evner på fineste vis at iklæde sine kærlighedsfortællinger aspekter, der rækker ud over den klassiske ”dig og mig”-beretning. Noget jeg finder inspirationsværdigt for musikbranchens generelle sangskrivning.” (Gaffa, Andrea Washuus Bundgaard) 

Sidenhen har Ulla Pihl selv taget producerrollen på sig og har skrevet, indspillet og produceret sangene til endnu en EP ”Next Summer”, der udkom i oktober 2019. 

Med ’Next Summer’ tegner HunBjørn et mere elektronisk drømmende univers og sangene har allerede modtaget flere positive omtaler både i Danmark og specielt i udlandet. Singlen Keep Breathing ligger i fast rotation hos P6 Beat, og hun er desuden blevet spillet på DR’s P3, Amazing Radio, Shoreditch Radio, Radio Hoxton  og The Sound Lab m. fl.

HunBjørn has created a twinkling track full of her soothing vocals. – getinherears.com

‘Who Are We To Love’ showcases Ulla’s thoughtfully produced musicality and takes her trend of setting reflection encouraging lyricism to the next level.  – listentodiscover.com

Musikalsk er HunBjørn optaget af de soniske teksturer i musikken, af instrumenters klanglige forvandling via effekter. Teksterne kredser om modsatrettede følelser, gråzonerne i livet og spændingen i sammensatte mennesker i en sammensat verden.

Inspirationen til musikken har HunBjørn hentet fra bands som Blonde Redhead, Japanese Breakfast, Grouper, Beach House og My Bloody Valentine. 

Kursus: 473,-

S/A/P-pris: 423,- (Kbh. og Frb.)

Luk »
Holdnummer: 200383
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Rytmisk Center
Første mødegang: 06-12-2019 16:00
Underviser: Ulla Pihl
Priser:
Kursuspris DKK kr. 473,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
06-12-2019 16:00 06-12-2019 20:35 5,00 Luna, Opgang F, 1.sal - Rytmisk Center
Underviser: Ulla Pihl

Vesterbrogade 107 E,

1674

København V

Luna, Opgang F, 1.sal - Rytmisk Center

Rytmisk Center