Findkurser.dk

Oceaner af eventyr - foredrag om livsmod og langtur

Drømmen og Havet


’Den gamle mand på kajen sagde til os, da vi købte båden; I er unge og har energien til at gøre det - I er frie og er ikke forpligtede af noget eller nogen. Det er det helt rette tidspunkt at rejse på.’

Emil og Frederik havde en drøm. Deres venner syntes, den var uvirkelig – indtil den dag – de vinkede farvel – og de to barndomsvenner sejlede afsted mod de 7 verdenshave. Det var oktober måned og de fleste havde for længst lagt den berygtede Bay of Biscay bag sig… Det er nu 2 år siden og de to unge mænd er stadig undervejs på deres livs dannelsesrejse – jorden rundt for sejl.

Kom og hør om det ultimative eventyr. Hør om at bryde med normerne om hvad man kan, bør og skal. Om at springe fra præstations- og karakterræset for i stedet at stå med livet mellem hænderne på det store blå dyb. Og om at vokse med friheden, ansvaret for andres og et helt anderledes levet ungdomsliv. Under og over havet. I en alder af 20 år.

Hør om de praktiske og sikkerhedsmæssige udfordringer ved at dykke fra en jordomsejler. Se de enestående undervandsbilleder fra et af verdens mest afsides beliggende egne. Lyt til fortællinger om hvordan en ny verden åbnede sig under havet – da Ditte tog sit første dyk på Marqueses øerne. Hvad man laver og hvad man spiser, når man i 42 dage ligger bortvist og for anker på en øde ø i Paradis. Fanget af coronaen. På et af verdens bedste steder at dykke



Ditte fortæller om, da 2 måneder blev til 5 og Emil om hvordan omstændighederne i verden reducerede besætningen fra 7 til 4, da coronaen ’tog dem’. Om hvordan det simple liv ombord på båden kryber ind under huden sammen med roen fra en off-line tilværelse uden kontakt med venner og familie. Om virkelig at lære at tale sammen. Fordi der er tid. Om at holde modet oppe. Og ikke mindst hvordan livet under havet viser vej til en helt ukendt verden på et klodens bedste dykkersteder.

Luk »
Holdnummer: 901
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Kulturskolen cfl
Første mødegang: 15-12-2020 17:00
Underviser: Emil Schleicher
Priser:
Voksne DKK kr. 95,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
15-12-2020 17:00 15-12-2020 19:00 2,00 Teatersal - Engelsborgskolen
Underviser: Emil Schleicher

Engelsborgvej 66,

2800

Kongens Lyngby

Teatersal - Engelsborgskolen

Engelsborgskolen