Findkurser.dk

Kunstnerkupé ÅK forår 2019

Kunstnerkupé ÅK

(Udelukkende for kunstnere uddannet på Århus Kunstakademi)

 

Der kan være mange spørgsmål, der banker på, når man er ’nyudklækket’ kunstner. Derfor giver rammerne omkring Kunstnerkupé ÅK dig mulighed for at mødes med ligesindede, hvor der er rum og plads til udveksling af ideer, afhjælpning af frustrationer og få ny viden.

Kunstnerkupé ÅK er en sammenslutning af og for tidligere afgangselever fra Århus Kunstakademi. Sammenslutningen er et brugerdrevet forum, som vil give dig mulighed for at udveksle erfaring, netværke, blive klogere på en fremtid som kunstner samt få inspiration til at komme videre i den kunstneriske verden. Er du udøvende kunstner, åben og klar til at deltage aktivt, er her en enestående mulighed for at udvikle nye spor og retninger.

Vi vil mødes tre gange pr. semester i tidsrummet kl. 15.00 - 17.30 på Århus Kunstakademi. Til hvert møde vil der være et overordnet program for dagen. Det kan fx være et fælles oplæg, en gæst eller en aktivitet, der kan give et bredere perspektiv på vores muligheder. Du kan selv være med til at forme mødernes forløb med dine bidrag og ideer.

Initiativtagerne til forummet er tidligere studerende fra Århus Kunstakademi. Styringsgruppen sætter emner på dagsordenen, men alle i netværksgruppen hjælper til med afvikling af møderne og leverer indhold hertil. Fra januar 2019 deltager Annette Kampmann Ilfeldt  og Hedvig Poulsen i styringsgruppen.

Vær opmærksom på, at din email-adresse deles med netværksgruppen, så I kan udveksle erfaringer og input til hinanden.

Planlagte datoer for møderne i forårssemestret 2019 er:

Onsdag den 30. januar 2018 kl. 15.00 - 17.30
Indlæg v. Anders Cederholm, Artboost: https://artboost.com/
Præsentation af netværksmedlemmer og igangværende projekter
Fri netværk

Torsdag den 7. marts 2018 kl. 15.00 - 17.30
Indlæg om gallerier v. Peter Flejsborg, Galleri Profilen: https://galleri-profilen.dk/
Fri netværk

Onsdag den 10. april 2018 kl. 15.00 - 17.30
Billedgennemgang
Fri netværk og afsluttende aktivitet

Møderne holdes som udgangspunkt  i foredragssalen på 1. sal i administrationsbygningen. Der kan komme ændringer.

Luk »
Holdnummer: 199001
Status: Få pladser
Kursusudbyder: Århus Kunstakademi
Første mødegang: 30-01-2019 15:00
Underviser: Birthe Thy
Priser:
Almen DKK kr. 250,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
30-01-2019 15:00 30-01-2019 16:20 1,50 Foredragssal, A-1-3 - Århus Kunstakademi
07-03-2019 15:00 07-03-2019 16:20 1,50 Foredragssal, A-1-3 - Århus Kunstakademi
10-04-2019 15:00 10-04-2019 16:20 1,50 Foredragssal, A-1-3 - Århus Kunstakademi
Underviser: Birthe Thy

Vestergade 29,

8000

Århus C

Foredragssal, A-1-3 - Århus Kunstakademi

Århus Kunstakademi