Findkurser.dk

Forpremiere på filmen "Tysktime"

Mandag den 28. september kl. 10.00-ca. 12.20: Forpremiere på filmen "Tysktime" i Apollon, Struer

 "Tysktime" (instruktør Christian Schwochow, Tyskland, 2019). Forpremiere i samarbejde med Jørn Lundme

”Tysktime” bygger på Siegfried Lenz’ roman fra 1968.
Filmen varer 2 timer og 10 minutter.
Kort indledning før visningen ved Lucia Sand Pedersen.

Christian Schwochow har filmatiseret Siegfried Lenz’ klassiker ‘Tysktime’ i ”forjættende smukke billeder, med Sonja Richter på rollelisten og delvist optaget ved det danske vadehav. Filmen starter lige efter Anden Verdenskrig, hvor den unge Siggi Jepsen er sendt til en anstalt for adfærdsvanskelige unge. I tysktimen skal han skrive om ‘Pligtens glæder´, men han kan ikke komme i gang med opgaven. I stedet begynder han at skrive om sin opvækst i den nordtyske landsby Rugbüll ved den dansk-tyske grænse, hvor hans far er politibetjent og nidkært overvåger, at den lokale kunstner Nansen (bygget over Emil Nolde) overholder nazisternes maleforbud. Ud over familiedramaet byder filmen også på en storslået og humoristisk beskrivelse af marsken og dens befolkning midt i krigens vanvid”.
Mere end at skildre nationalsocialismen, vil filmen vise hvordan den lille landsby i marsken nedbrydes af fascismens gift. 

Pris: 100 kr. inklusive et bæger kaffe ved indgangen.

Tilmelding senest 25. september, helst via Sognehøjskolens hjemmeside www.gimsingsognehojskole.dk
eller til en af nedenstående:
Frode Peitersen, post@gimsingsognehojskole.dk, tlf 2147 6099
Edith Laustsen, e.laustsen@mail.tele.dk, tlf 2086 0268

Betaling: Ved tilmelding via hjemmesiden benyt venligst kodelinjen til indbetaling på konto nr. 7602 4000408, eller via Vestjysk Bank til nævnte konto (Husk at oplyse navn). Evt. kontant ved indgangen.

Max. 70 deltagere.
Deltagere opfordres til at tilmelde sig i mindre grupper der følges og må sidde sammen, da der i biografen skal være et ledigt sæde på hver side af de enkelte bestillinger!

 

Luk »
Holdnummer: 20240
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: Gimsing Sognehøjskole
Første mødegang: 28-09-2020 10:00
Underviser: Lucia Sand Pedersen
Priser:
Enkeltforedrag DKK kr. 100,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
28-09-2020 10:00 28-09-2020 13:00 3,00
Underviser: Lucia Sand Pedersen

,