Kært barn mange navne – Antakaranaen – lysbroen – kanalen – kernen.
Jeg anvender ordet: Kernen
Hvad vil det sige at være autentisk? Hvad vil det sige at leve ud fra sin kerne?
Disse spørgsmål – er de centrale spørgsmål i empowerment og åndelig udvikling.
At leve ud fra sit Kerne Selv er den store forvandling, vi gennemgår i denne tid.
Vi bliver simpelthen en anden og noget andet!
Og det er voldsomt for os. Transformationen af mennesket foregår i dag med så stor hastighed, at det er meget, meget svært at følge med. Det skaber frygt og angst. Vi føler at vi mister fodfæstet – men blot for en tid – for så at finde fodfæstet på ny på en anderledes måde. Nogen af de værktøjer Universet og Moder Jord anvender i processen er Coronakrisen og Klimakrisen.
For at vi kan være autentiske og udstråle vores energi fra vores Kerne Selv, må vi arbejde med kernen.
Det kan man gøre på mange måder og der findes utallige metoder.
Vi skal se på hvorledes kernen er forbundet med vores bevidsthed og energilegeme, og hvordan vi bevidst kan anvende dette, så vi tager vores fulde kraft og styrke på os.
Vi har alle meget energi bundet i gamle problemstillinger og mønstre, især sexuelle fortrængninger, og når vi slipper disse, frigives energien til at stråle ud fra kernen eller hjertet, for vores metafysiske hjerte er centrum for vores kraft.
Derved skaber vi vores autentiske selv og bliver et kraftfuldt menneske – som formår at leve harmonisk sammen med alle de andre kraftfulde mennesker.
Birgitte Saviéra
Facilitator for Den Ny Tids Menneske
Vejen til Empowerment - Forsker i Den Ny Tids Viden
Forfatter – Verdens Kurs + Kryons Lære + Tanker der Styrker