Findkurser.dk

FN-Byen og Nordhavnen.

Bustur. Afgang fra Næstved klokken 9.00. Velankommet til København starter vi med at køre rundt i en af de nye bydele - Nordhavnens området. Oprindelig blev Københavns Frihavn bygget ved opfyldning af Svanemøllebugten nord for byen i 1895. Her kunne importører opbevare sine varer toldfrit indtil de skulle bruge dem til videre salg. Nu skal området ændres til beboelse- og arbejdsområde. Når det hele er færdigbygget i 2060, vil der bo omkring 40.000 personer og arbejde lige så mange. Allerede nu i 2019 er en stor del færdigt, gamle siloer ol. har fået ny funktion efter gennemgribende ombygning, den ”Røde By” er næsten færdig og snart vil Rigsarkivet flytte ud til Levantkajen. Vi kører gennem det hele og ud til Oceankaj, hvor de største krydstogtsskibe lægger til sommeren igennem. Undervejs vil vores guide Pia Mengel fortælle om området. Frokosten serveres i restaurant Det Simrer på Melchiors Plads, en platte inkl. 1 drik. Herefter går turen til FN Byen. Den verdensomspændende organisation FN har i adskillige år haft til huse i Øks gamle hovedkvarter i Nordhavnen, bygget i 1990-erne. Nu har organisationen fået vokseværk og er flyttet ind i den nye stjerneformede bygning, tegnet af arkitektfirmaet 3 x N. Bygningen ejes af ATP, Pension Danmark, samt By og Havn og er en gave fra den danske stat. Byggeriet huser 11 FN-organisationer og dækker et areal på 45.000 kvm + 5.000 kvm kælder. Hermed er København Verdens 6. største FN by. Huset har i alt 8 fingre, og er arbejdsplads for over 1800 personer, danskere så vel som udlændinge. Det er et meget spændende hus, hvor nytænkning har været en af hovedhjørnestenene i det bæredygtige byggeri. Besøget begynder med en rundvisning, hvorefter der vil blive fortalt om FN´s arbejde rundt om i verden.

Bemærk: Du skal igennem sikkerhedstjek i FN bygningen, så det er vigtigt at medbringe legitimation som pas eller kørekort, og det er ikke tilladt at medbringe store tasker, de skal blive i bussen. Tilmeldingen er personlig, da vi skal opgive navne på alle deltagere inden turen.

 

 

Luk »
Holdnummer: 192903
Status: Få pladser
Kursusudbyder: DOF Næstved Aftenskole
Første mødegang: 17-09-2019 09:00
Underviser: Pia Mengel
Priser:
Almen DKK kr. 750,00
Pensionist DKK kr. 750,00
Efterlønsmodtager DKK kr. 750,00
Arbejdsledig DKK kr. 750,00
Kontanthjælpsmodtager DKK kr. 750,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
17-09-2019 09:00 17-09-2019 17:30 1,00 Arenaen - Næstved Hallen
Underviser: Pia Mengel

Rolighedsvej 20,

4700

Næstved

Arenaen - Næstved Hallen

Næstved Hallen