Findkurser.dk

Sommertur til Svendborg

Første stop på denne sommertur bliver Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor der vil være en guidet rundvisning. Her er åbne døre ind til dele af vores samfunds historie, som ellers har været skjult bag mure, pigtråd og tabuer. Her fortælles de fattiges, de fysisk eller psykisk syges, de hjemløses, de ensommes, de udstødtes og de forældreløses historier.

Fra Forsorgsmuseet spadserer vi til restaurant Børsen, der er kendt for sit SS-Martha lokale og John Mogensen stuen. Her vil vi nyde frokosten inden turen går videre i bus til Valdemars Slot.

Valdemars Slots døre er åbne for besøgende, vi får en guidet rundvisning i den private bolig og på jagt- og trofæmuseet, Nordeuropas største og smukkeste offentlig tilgængelige samling af udstoppede internationale jagttrofæer. NB: Rundvisningen på Valdemars Slot indebærer mange trapper.

Fra Valdemars Slot sejler vi tilbage til Svendborg med M/S Helge. En enestående sejltur, hvor Sydfyn og Svendborgsund kan opleves fra den smukkeste side. Under turen bliver der serveret kaffe og kage.

Herefter sætter bussen igen næsen mod Næstved, hvor vi forventer at ankomme kl. ca. 18.30.

Luk »
Holdnummer: 191902
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: DOF Næstved Aftenskole
Første mødegang: 06-06-2019 08:00
Underviser: Torben Albret Kristensen
Priser:
Almen DKK kr. 995,00
Pensionist DKK kr. 995,00
Efterlønsmodtager DKK kr. 995,00
Arbejdsledig DKK kr. 995,00
Kontanthjælpsmodtager DKK kr. 995,00
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
06-06-2019 08:00 06-06-2019 18:30 1,00 Arenaen - Næstved Hallen
Underviser: Torben Albret Kristensen

Rolighedsvej 20,

4700

Næstved

Arenaen - Næstved Hallen

Næstved Hallen