Du holder af, at male og ønsker selvfølgelig bagefter, at sidde med et vellykket billede – til glæde for andre og ikke mindst dig selv. Men hvorledes finder du inspiration til et motiv? Hvilken betydning spiller teknikken og hvordan bliver du endnu bedre til det, du kan i forvejen? Hvad er forskellen på abstrakt og figurativt – hvis der er en forskel? Hvad kan du bruge tegning til?
På dette hold lærer du, at tænke mere, som en professionel billedkunstner – og du vil få værktøjer til, at finde svar på ovennævnte spørgsmål. Du præsenteres desuden for forskellige kunstneres værker og arbejdsmetoder, som du får lejlighed til, at prøve af i dine egne billeder. Du skal dog ikke kopiere… du skal gøre dine billeder til dine helt egne.
Du medbringer selv materialer samt – vigtigst af alt – lysten til at smøge ærmerne op og svinge penslen
BEMÆRK: Undervisningen foregår i Nygadehuset, Nygade 23 A, 6200 Aabenraa - Krea-lokalet
For begyndere og øvede