Du har haft fransk I folkeskolen og måske på videre uddannelser eller lignende. Du forstår derfor en del fransk og har et skjult ordforråd, som blot skal ”vækkes til live” igen.
På dette kursus lærer du bl.a. hvad man siger i hotellets reception, på turistkontoret, når man ringer og bestiller bord, hvad der står på menukortet osv.
Vi arbejder med forskellige tekster, oplæsning og samtale.
Informationer og fakta om Frankrig inddrages.