Findkurser.dk

Dennis Ritter: Bag om verdens største cykelløb

Tour de France er en verdensbegivenhed, hvis seertal skal måles i milliarder. Hvert år vækker løbet begejstring, forargelse, glæde, vrede og sorg – hos TV-seere og tilskuere fra Odense til Osaka og fra Marseille til Melbourne. 
I dette foredrag tager Dennis Ritter dig med helt ind i maskinrummet. Hvordan gik det til, at en løs idé fra 1902 endte med at blive verdens største cykelløb? Hvorfor er det blevet så populært i Danmark? Og hvordan håndterer man kaos, kriser og dopingsager som kommentator? 
Det er nogle af de spørgsmål, Dennis Ritter besvarer i dette foredrag, hvor han også ser frem mod Tourens besøg i Danmark i 2021.
Undervejs krydrer han med masser af anekdoter og historier om samarbejdet med Jørgen Leth og Rolf Sørensen. Og du får inside-historien om det skæbnesvangre døgn i 2007, da Michael Rasmussen blev smidt hjem fra løbet.

Dennis Ritter er 46 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole år 2000. Han har arbejdet med sport på TV siden 1998, hvor han dækkede VM-slutrunden i fodbold i Frankrig for DR Sporten. Siden er det bl.a. blevet til 19 x Tour de France, 9 x Olympiske Lege og flere EM- og VM-slutrunder i fodbold m.m.
Siden 2009 har han kommenteret Tour de France i et trekløver med Jørgen Leth og Rolf Sørensen.
Dennis Ritter kommenterer stadig cykelløb, men arbejder i dag som studievært på TV2 News.

Arr. i samarbejde med Aftenskolerne i Nyborg Kommune og Kinovino

Tilmelding til foredraget sker på dette link: https://www.kinovino.dk/MovieDetails.aspx?movieId=6174

Luk »
Holdnummer: 192129
Status: Ledige pladser
Kursusudbyder: DOF Yogaskolen i Nyborg
Første mødegang: 25-10-2019 19:00
Underviser: Dennis Ritter
Start: Slut: Lektioner: Lokation:
25-10-2019 19:00 25-10-2019 21:00 1,00 Store Sal - KinoVino
Underviser: Dennis Ritter

Vægtergade 9,

5800

Nyborg

Store Sal - KinoVino

KinoVino